Ved at bruge korrekt DPI undgår du, at din tryksag bliver kornet og uskarp. Som udgangspunkt skal alle trykfiler ligge i 300 dpi.
Der er dog nogle undtagelser, hvor flere/færre DPI er nødvendig.
Færre DPI
Færre dpi (fx 150 dpi) kan oftest også bruges. Det er nærmest umuligt at se forskel på 300 dpi og 150 dpi, når tryksagen betragtes på 20 cm afstand. Hvis du indsætter et 150 dpi foto i et dokument, men kun bruger det i halv størrelse, vil fotoets dpi svare til næsten 300 dpi. Jo større outputtet er, jo lavere kan man lave opløsningen.
Til en A1-plakat vil 150 dpi typisk være rigeligt, og til et bagtæppe eller en outdoorplakat, fx 1 x 5 meter, vil 70 dpi typisk være rigeligt.
Flere DPI
Flere end 300 dpi er sjældent nødvendigt til tryksager. Undtagelser er dog visitkort og andre tryksager med tekst, der er designet i (bitmap) programmer som Photoshop. Her bør der gemmes i min. 600 DPI. |
|
Om DPI
DPI er det udtryk, der definere opløsningen i billeder.
Definitionen for DPI er antal pixels over en given længde (og bredde og dermed også areal).
Hvis du fx ønsker et billede i størrelsen 10 x 15 cm, og det skal have en opløsning på 300 dpi, så skal vi have fat i lommeregneren for at finde frem til antal pixels:
Højde
10 cm / 2,54 = 3,9"
3,9" x 300 PPI = 1.181 pixels
Længde
15 cm / 2,54 = 5,9"
5,9" x 300 PPI = 1.772 pixels
Billedet skal altså være cirka 1.200 x 1.800 pixels.
Halverer vi opløsningen til 150 dpi, bliver billedet kun 900 x 600 pixels. Vi kan også fordoble længden og bredden til 20 x 30 cm og bibeholde de oprindelige 1.800 x 1.200 pixels.
Opløsningen er så 150 dpi og ikke 300 dpi.
Altså vil opløsningen i dpi falde, når de fysiske mål stiger, såfremt vi arbejder med det samme antal pixels. |
